NYHED: Jumping Fitness

Jumping fitness er sjov og effektiv konditionstræning, som udføres på særlige trampoliner. Du vil blive undervist af en uddannet instruktør.

Der hoppes i takt til god musik, sveden kommer frem i panden, og stemningen er helt i top!

Jumping fitness er skånsomt for knæ og led, da underlaget er blødt. Alle kan deltage (Max vægten er dog 120 kg). Man bestemmer selv, hvor meget power, man lægger i sin træning. De fleste vil hurtigt opleve en forbedring af ens kondition.

Tilmelding er først til mølle. Finder du efter 1-2 gange ud af, at det ikke er noget for dig, får du pengene retur og pladsen går til en anden.

Husk: vanddunk, håndklæde og indendørs sko eller sokker (helst skridesikre).

Jumping-hilsner fra Louise

Vi træner onsdag fra 16.45 til 17.30 på gml. Brundlundskoles pigegymnastiksal.

Opstart onsdag den 12. september 2018.