Børneyoga for børn i alderen 8 - 12 år
Der tages udgangspunkt i det enkelte barns formåen og alder, endvidere er det muligt, ved behov, at forældre deltager på lige fod med børnene. 
Børneyoga  - kan man det?
Ja, for i børneyoga leger vi yoga, derfor er hver time opbygget omkring et tema, hvor en kombination af åndedrætslege, Yogalege og eventyr fortælling danner rammen om lektionen.  For at gøre fortællingerne levende illustrerer jeg sammen med børnene udvalgte dele af historien med de klassiske yogastillinger, hvorpå der kobles relevant læring om naturen og verden. På den måde lære børnene de klassiske yogastillinger og oplever hvordan musklerne strækkes og styrkes, så hele kroppen balanceres og gives ny energi.  I større eller mindre grad inddrages også andre kreative aktiviteter, som fx musik, rim og remser, hvilket gør, at børnene gennem forløbet fx vil opleve at hoppe som en frø, glide som en slange, balancere som en stork og hyle som en ulv. Som afslutning på yogalektionen slutter vi altid af med Yogasøvn - som er den bedste søvn - det er afslapnings – og visualiserings øvelser eller lege, som kan hjælpe børnene til øget kropsbevidsthed og gøre dem bedre i stand til at koncentrer sig og berolige sig selv. 
Yoga hjælper bla. dit barn til at:
  • Få god kropsfornemmelse
  • Forebygge sports skade
  • Udvikle sin kreativitet
  • Få bedre selv kontrol - og tålmodighed
  • Forbedre balance og koordinations evne
  • Styrke og smidiggøre kroppen
  • Anerkende sine potentialer
  • Opleve sjov, leg og samhørighed med andre i læringsprocessen
  • Finde ro i sig selv, og stresse af i en tid præget af omskiftelighed, stress og forvirring
  • Koncentrere sig bedre
  • Respektere sig selv, andre mennesker og naturen

Instruktør: Anne Dall Thomalla og Naja Barlach Hansen

Træningssted: Arena Aabenraa, Taekwondo lokalet i kælderen (trappenedgang findes mellem caféen og hal 3) - onsdage kl. 17.30-18.15

Kontaktperson: Sabrina Holm Hostrup mobil 24915775

Opstart onsdag d. 12. september 2018.