Flere hænder til atletikken efterlyses.

Til forældre, aktive fra en vis alder, andre interesserede.
I atletikudvalget har vi erkendt, at et af de vigtigste indsatspunkter
hvis vi fortsat skal kunne fastholde niveauet/ tilbuddene, måske drømme om mere….
er at der skal skaffes flere hænder til at løfte atletikarbejdet i foreningen.
Jeg skal på vegne af udvalget lave et indlæg om dette i klubbladet.

 Det skal slås fast, at vi møder stor opbakning, når der skal gives en hjælpende hånd ved stævner, til kørsel, og i det hele taget til at give en hånd med til et eller andet…. en opbakning, der er nødvendig og som vi er glade for.
Problemet er, når der skal findes tovholdere, ansvarlige, medansvarlige for en opgave/funktion. Her er det vanskeligt.

De få hænder
Det er først og fremmest os, der sidder i atletikudvalget, der sidder med disse opgaver – (hvis vi ser bort fra træneropgaverne, her er der heldigvis flere ud over os, der er med). Det betyder, at hver enkelt i udvalget sidder med ansvaret for en del småopgaver ved siden af udvalgs- og træneropgaven.

Og det uheldige ved det
Det er sårbart og ikke altid lige effektivt……. måske også ligefrem lidt bremsende, fordi tingene tit kommer sent ud, eller kræfterne ikke er til mere…man gør lige tingene selv, da det her og nu er det hurtigste, nemmeste (selv om man ved, at det på sigt er uheldigt)…Der skal ikke så meget til at vælte læsset.

Manglende kendskab et problem
Atletikken adskiller sig noget fra de øvrige aktiviteter i AAIG ATM ved, at hovedparten af udøverne i atletik er børn og unge, mens der er meget få voksenudøvere, hvor man ellers normalt rekrutterer ansvarspersoner fra. Vi henvender os så til forældrene, men igen er der den forskel, at flertallet ikke har kendskab til idrætsgrenen/dyrker den ikke selv. Dette manglende kendskab gør, at mange naturligt værger sig for at påtage sig et ansvar, udover den rene hjælperrolle.   

Men heller ikke værre
Tit er denne angst lidt opreklameret. Flere af os har måttet lære tingene fra bunden. De fleste ting er ikke så komplicerede. (Er der en vilje, er der en vej). Der er mange klart afgrænsede småopgaver, hvoraf flere ikke kræver atletikforstand. Vi er ikke interesserede i at kaste folk uforberedt ind i opgaver, eller for store, og vi er klar over, at opgaver bør være klart defineret.

Der er opgaver af enhver slags:
Nogle er af teknisk karakter, vedligeholde udstyr, redskaber mm. EDB (f.eks. at flere bliver sat ind i et stævneprogram, så flere kan håndtere det/ hjælpe med hjemmeside).  

Hjælpetrænere. En støttefunktion (holdleder) til et træningshold. Vi ved, at mange forældre laver nogle flotte arrangementer i skolerne. Overfør nogle af disse idéer til vore ture, arrangementer, og giv der igennem børnene en bedre oplevelse. Måske er der idéer, vi ikke selv har tænkt på. Tage med til stævner med en lederfunktion, måske direkte stå for et udenbys stævne (ikke så kompliceret endda). Hjælpe med at lave hjemmestævne.

Stå som reserve en gang imellem ved træning, når en træner er forhindret osv. Netop det, at vi har nogle at trække på som afløsere, er meget væsentligt, for folk melder sig lettere til en fast opgave, når de ved, at der er afløsere eller en makker, når man bliver forhindret..
Fortæl os (en fra udvalget: Kirsten, Lars Bo, Helge, Allan, Kenny), at du er interesseret i at give en hånd med – evt. hvad type opgave – evt. hvor meget, så vil vi finde noget.
Opgaven kan være alene (evt. med en kontaktperson, man kan spørge), man kan indgå i et lille team (nogle vil helst ikke stå selv), man kan være hjælper for en, 2-3 finder sammen og henvendte sig til en af os i atletikudvalget og tilbyder at tage en lille opgave osv
Forhindringer.
Et par faktorer, der gør vores lederrekruttering vanskelig, er, som før nævnt, at ikke så mange voksne selv dyrker idrætten, kender til den. Gør man det, er det mere naturligt at gå ind og gøre en indsats.
Et andet punkt. Mange undersøgelser peger på, at børnefamilier i dag er presset – måske også mere end tidligere. Jeg er tilbøjelig til at støtte den antagelse, selv om jeg ved, at mange er uenig deri. Det gør så heller ikke en rekruttering lettere.

Idræt samtidig
Nogle forældre udtrykker ønske om at lave noget idræt samtidig med børnene (ikke nødvendigvis det samme) bl.a. pga tidspresset. Vi ser nogle, der når de bringer børnene til træning, benytter lejligheden til en løbetur, når de alligevel skal vente.

Nogle er så venlige at nævne, at vi bare skal sige til, hvis der lige mangler en hånd ved træningen. (oftest er træningen jo på det tidspunkt organiseret, så behovet er der ikke lige der – men det kunne lægge op til en deleordning).

En tanke, en drøm:
Vi har forsøgt at få større tilslutning til atletikidrætsmærket – uden større held. Måske kunne man flytte tilbuddet til det tidspunkt, hvor mange af de små har træning, og så tilbyde det til forældre, der alligevel skal vente. Et drømmeresultat:  flere idrætsmærker og flere forældre med atletikkendskab, måske få emner til et veteranatletikhold osv osv….

Helge Laursen